Cyklist ramt af rumænsk lastbil

FREDENSBORG: En 46-årig mandlig cyklist er sluppet med overfladiske skrammer fra en påkørsel af en rumænsk lastbil, torsdag eftermiddag.

En skoledreng er onsdag formiddag blevet spiddet af et dørhåndtag på hans skole i Odense. (Foto: Local Eyes)
(Foto: Local Eyes)

Ulykken skete kl. 13.10 i rundkørslen Helsingørsvej – Benediktevej – Jernbanegade, idet en rumænsk indregistreret lastbil kørte ind i rundkørslen og her ramte en cyklist.

Ulykken skete ved at lastvognschaufføren overså den 46-årige mand som var på vej gennem fodgængerfeltet, trækkende med sin cykel.

Den 46-årige mands ben blev kørt over af lastvognens hænger, men Vagtchef Dan Houtved, Nordsjællands Politi, oplyser til Frederiksborg Amts Avis at cyklisten tilsyneladende er sluppet med overfladiske skrammer på begge ben.