22-årig hidsigprop i detentionen

HELSINGØR: Lørdag morgen endte byturen for en 22-årig mand i detentionen.

(Modelfoto: Nordsjællands Politi)
(Modelfoto: Nordsjællands Politi)

Lørdag morgen optrådte en 22-årig mand på slap line på Bramstræde, han forsøgte at komme i slagsmål med forbipasserende og slog ud efter alt og alle.

En politipatrulje blev kl. 05.48 sendt til Bramstræde, hvor den 22-årige et øjeblik efter forsøgte at stikke af i en taxa.

Politiet fik dog hurtigt stoppet taxa’en og slået en klo i kraven på den 22-årige mand som røg en tur i detentionen.

Anmeldelsen om den voldsomme unge mand kom fra flere vidner, mens der ikke er nogen ofre som har anmeldt sagen – endnu.