42-årig fængslet for sexoverfald

FARUM: En 42-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet, han blev fremstillet i et grundlovsforhør i en sag om overfald og seksuelt overfald af en 69-årig kvinde.

En 42-årig mand af anden etnisk oprindelse end dansk står sigtet for et groft overfald på en 69-årig kvinde d.28 december.

Det grove overfald skete kort før d. 28. december i Farum Midtpunkt på Frederiksborgvej.

Den 69-årige kvinde blev overfaldet og bla. skubbet omkuld og udsat for en grov og voldsom seksuel krænkelse.

Et familiemedlem til kvinden har, ifølge Ekstra Bladet, i et opslag på Facebook beskrevet overfaldet på den 69-årige kvinde som et blodigt voldtægtsforsøg.

‘Det er blod op og ned af væggene udenfor hendes hoveddør, hvor idioten har tørret sine blodige hænder af.’

Den 69-årige kvinde og hendes overfaldsmand kendte ikke hinanden i forvejen, den 42-årige mand havde dog et flygtigt kendskab til kvinden da han har familien i Farum Midtpunkt – han bor dog ikke selv i området.

Den 42-årige mander kendt for kriminalitet af politiet i forvejen, men ifølge Ekstra Bladet har manden ikke tidligere begået sædelighedsforbrydelser.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 42-årige mand i foreløbigt tre uger.