Fem års fængsel for guldsmederøverier

NÆSTVED: En 37-årig mand fra Sorø har mandag fået en dom på fem års fængsel for to røverier mod guldsmede i Sorø og Ringsted hhv. den 22. november 2016 og 23. november 2016.

Efter dommen på fem års fængsel, er den 37-årige mand fortsat varetægtsfængslet. Det samlede udbytte ved røverierne var ca. 1 million. kr.

Ved røveriet i Sorø truede han med en gaspistol, og ved røveriet i Ringsted blev der truet med en gaspistol og et oversavet haglgevær.

Han blev desuden dømt for besiddelse af forskellige euforiserende stoffer til eget brug.

Han erkendte begge røverierne og modtog dommen på stedet.