Fire sigtet for butikstyveri

VORDINGBORG: Onsdag klokken 15.34 fik politiet en anmeldelse om, at fem butikstyve havde været i en butik i Algade i Vordingborg, hvor der var blevet stjålet to jakker.

(Modelfoto)

Der var kameraovervågning i forretningen og på den baggrund fandt politiet frem til fire af tyvene, som var på banegården i Vordingborg.

Her blev de sigtet for butikstyveriet, de sigtede er fire mænd fra Nivå, Hundested, Roskilde og Tåstrup i alderen 18-22 år.

Umiddelbart efter tog de toget nordpå, men havde ikke købt billet til rejsen. Derfor blev politiet kontaktet, og et par betjente tog imod toget, da det ankom til Næstved klokken 19.27, og her blev deres identitet fastslået til brug for DSB.

En 22-årig mand viste sig at have 2,96 gram hash i lommen, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.