Mand skudt gennem vindue

HATTING: Mandag aften omkring klokken 22.30 blev en mand ramt af flere skud i benet, det oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Skudepisoden er sket på en adresse på Storegade i Hatting ved Horsens, Vicepolitiinspektør Peter Thaysen oplyser til Horsens Folkeblad, at der fortsat er spærret af ved adressen.

Samme medie oplyser at der er blevet skudt gennem et vindue på stedet, ligesom der er markeret flere tekniske beviser ude på gaden – formentlig patronhylstre.

Vidner har set en mand blive kørt væk i en ambulance fra stedet – hans tilstand er fortsat ukendt.

Politiet har afspærret stedet, og holder kortene tæt til kroppen. Det er ikke lykkedes at komme igennem for en kommentar til aftenens skudepisode.