Pas på tricktyve: Tigger hjælp på motorvejen

KOLDING: Sydøstjyllands Politi advarer søndag mod tricktyve, som lokker folk til at stoppe under påskud af at de har brug for hjælp.

– Jeg er løbet tør for benzin, og vil betale med guldsmykker – et klassisk trick om sommeren som man nu åbenbart også forsøger sig med om vinteren. (Arkivfoto: Facebook)

– Advarsel mod tricktyve på motorvejen ved Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Personer i en sølvgrå Mercedes, tysk registerret har to gange haft held til at standse andre trafikanter og franarre dem penge under påskud af at skulle have hjælp.

– Stands ikke på motorvejen i disse tilfælde – ring 114 i stedet, lyder advarslen fra Politiet.