70-årig mand var kun bilejer i et døgn

KORSØR: En 70-årig mand fik sin bil beslaglagt efter han blot havde haft den i et døgns tid, og det var der en rigtig god grund til.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Ved et rutinetjek standsede politiet torsdag aften kl. 20.46 en bilist ved Lidl på Motalavej i Korsør, uheldigvis var det en 70-årig mand fra byen, som ikke havde noget kørekort.

Den 70-årige blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og det viste sig, at han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort.

Derfor blev hans bil – som han netop havde anskaffet sig dagen forinden – beslaglagt på stedet og kørt væk til politiets lager for beslaglagte biler.