84-årig kvinde bestjålet i elevator

FREDERIKSSUND: Tirsdag eftermiddag Kl. 14.27 anmeldte en 84-årig kvinde fra Frederikssund et tricktyveri begået i Sillebroen.

(Modelfoto)

Kvinden havde været på indkøb i et supermarked og benyttede her en elevator i Sillebroen, hvor hun kom til at køre med to ukendte mænd.

Den ene mand havde spurgt hende om noget på et uforståeligt sprog, og da elevatoren kom ned til gaden forlod begge mændene elevatoren og kort efter fandt hun ud af at hendes pung var stjålet fra en taske på rollatoren.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, ca. 170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Talte: Fremmedsprog, Iført: Iført hue og en sort jakke
B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, ca. 170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Talte: Fremmedsprog, Iført: Iført hue og sort jakke.