Unge væltede personbil om på gaden

ROSKILDE: En flok unge mennesker fik en rigtig sjov idé, da de passerede en parkeret Toyota Aygo på Weysegangen – den blev da lige væltet om på siden.

(Privatfoto)

Det ligger dog helt fast at bilens ejer absolut ikke kan se det morsommer i det fuldstændig meningsløse hærværk, som fandt sted natten til lørdag.

Bilen har fået en hel del skader efter turen om på siden, med bla. knuste ruder til følge samt en hel del skader på karosseriet.

Falck blev tilkaldt for at få bilen tilbage på alle fire hjul, og bilen er efterfølgende kørt ind til et værksted – i værste fald kan bilen være blevet totalskadet efter de unge’s hærværk.

Hvis nogen har oplysninger om de unge hærværksmænd – så kontakt politiet på 1-1-4.

(Privatfoto)