Cirkus ulykke i Blokhus: Tilskuerrækker styrtede sammen

BLOKHUS: Flere tilskuere blev lettere kvæstet, da deres stolerækker styrtede sammen under en forestilling, mandag aften.

Mandag aften kl. 22.08 modtog Nordjyllands Politi anmeldelse via 1-1-2 om stolerækker der var brudt sammen under forestilling i Cirkus Barbet opstillet i Hune ved Blokhus.

Patruljer og ambulncer frem til stedet og det viste sig at der alene var tale om tre lettere tilskadekomne med hudafskrabninger og knubs.

Alle tre blev kørt til Aalborg Universitets Hospital for kontrol, men sidst på aftenen forventede vagtchefen for Nordjyllands Politi ikke at nogen af de tilskadekomne ville blive indlagt.

Arbejdstilsynet er underrettet om sagen, og natten til tirsdag har Nordjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om sagen til offentligheden.