Frit lejde: 5000 våben er nu bag lås og slå

Frit Lejde: Med to uger tilbage af Frit Lejde-aktionen har borgerne nu afleveret 5124 skydevåben, blankvåben og luft- og fjedervåben til politiet. Dertil kommer store mængder ammunition og eksplosivstoffer.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

– Det er virkelig blandet, hvad der kommer ind. Vi har sågar fået et let maskingevær og en signalpistol fra mellemkrigsårene indleveret. Det er rigtig godt, at folk benytter sig af den her chance til at få ryddet op, så tingene ikke falder i de forkerte hænder, siger politiinspektør Henrik Sønderby, fra Rigspolitiets nationalt kriminaltekniske center, NKC.

– Det kan være pebersprays, magasiner til våben og den slags, som vi også rigtig gerne vil have væk. Så vi er godt tilfredse, men håber naturligvis, at der kommer mere inden 1.7, hvor frit lejde ophører, siger Henrik Sønderby.

Der er også indtil nu kommet 700 andre effekter ind.

Hvis det drejer sig om særligt farlige genstande – fx granater, eksplosiver m.v. – bør du ikke selv transportere det. Rør ikke ved det – kontakt hellere politiet, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.

Ring til politiet på 1-1-4, hvis du er i tvivl om, hvor du kan aflevere, eller hvordan du skal forholde dig.

Se herunder, hvor og hvornår du kan aflevere de våben, du gerne vil af med:

Her kan du aflevere ulovlige våben:

Nordjyllands Politi
Politigården i Aalborg døgnet rundt, alle dage – samt på politistationerne i Hjørring, Hobro og Frederikshavn mandag og tirsdag kl. 10 – 15, torsdag kl. 10 – 18 og fredag kl. 10 – 15. www.politi.dk/nordjylland

Midt- og Vestjyllands PolitiPolitistationen i Holstebro mandag, tirsdag og onsdag kl. 8 – 16, torsdag kl. 8. – 17 og fredag kl. 8 – 14.
Politistationerne i Herning, Ringkøbing, Silkeborg, Viborg, Skive, Thisted mandag, tirsdag og onsdag kl. 10 – 14, torsdag kl. 10 – 17 og fredag kl. 10 – 14.
Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer til, at våbnene er forsvarligt pakket ind ved afleveringen og at eventuel ammunition afleveres separat. www.politi.dk/midtvestjylland

Østjyllands Politi
Alle dage på politigården i Aarhus kl. 9.30 – 21.30 samt i Randers og Grenaa hverdage kl. 10 – 14.
www.politi.dk/oestjylland

Sydøstjyllands Politi
Politiekspeditionerne i Fredericia, Vejle, Kolding, Billund og Horsens mandag til onsdag kl. 10 – 15, torsdag kl. 10 – 17 og fredag kl. 10 – 13 samt i Skanderborg mandag, tirsdag og fredag kl. 10 – 13 og torsdag kl. 10 – 17.
Sydøstjyllands Politi opfordrer til, at man ringer til dem på 114, før man kommer, så får man en vejledning om den mest hensigtsmæssige måde at aflevere på.www.politi.dk/sydoestjylland

Syd- og Sønderjyllands Politi
Politistationen i Esbjerg mandag til torsdag kl. 9 -17 og fredag kl. 9 – 14 samt politistationerne i Varde, Haderslev, Aabenraa, Tønder, Ribe og Sønderborg mandag til onsdag kl. 9 – 16, torsdag kl. 9 – 17 og fredag kl. 9 – 13. I Vejen mandag til onsdag kl. 8 – 10, torsdag kl. 15 – 17 og fredag kl. 11 – 13. www.politi.dk/sydsoenderjylland

Fyns Politi
Fyns Politi opfordrer til, at flest muligt afleverer våben mv. på Politigården i Odense – her er åbent døgnet rundt alle dage. Der kan også afleveres på politistationen i Vollsmose hverdage kl. 10 – 15, i Svendborg torsdage kl. 16 – 18, på Ærø efter aftale og i politibutikker i åbningstiden – se www.politi.dk/fyn.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi
Politigården i Næstved døgnet rundt, alle dage. Politistationerne i Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov mandag og tirsdag kl. 10 – 15, torsdag kl. 10 – 17 og fredag kl. 10 – 12 samt i Slagelse hverdage kl. 8 – 18. www.politi.dk/sydsjaelland

Midt- og Vestsjællands Politi
Politigården i Roskilde hele døgnet, alle dage – samt følgende politistationer: Ringsted, Holbæk, Køge og Kalundborg mandag og onsdag kl. 10 – 15 og torsdag kl. 10 – 17. Nykøbing Sjælland torsdag kl. 15 – 17. www.politi.dk/midtvestsjaelland

Københavns Politi
Station Bellahøj, Borups Alle 266 – alle hverdage mellem kl. 10 – 18.www.politi.dk/koebenhavn

Nordsjællands Politi
Politistationerne i Helsingør, Hillerød, Gentofte og Frederikssund mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 – 13. I Hillerød dog torsdag kl. 9 – 18. www.politi.dk/nordsjaelland

Københavns Vestegns PolitiPolitigården i Albertslund alle dage kl. 8 – 20.www.politi.dk/vestegnen

Bornholm
Politigården i Rønne døgnet rundt men helst på hverdage kl. 9 – 14.www.politi.dk/bornholm