Groft hærværk til privat fest efter bortvisning

KARREBÆKSMINDE: På en adresse i Karrebæksminde var der lørdag fest for en 17-årig kvinde, som fejrede fødselsdag. Tre personer blev smidt ud – og det skulle hævnes.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Tre uønskede gæster blev bortvist fra festen, men det tog de ilde op og vendte tilbage klokken 4.20, hvor de medbragte en flok venner og begik omfattende hærværk mod biler foran boligen, hvor der var fest, og mod selve boligen, hvor de knuste flere ruder.

Der opstod tumultpå stedet før gruppen af voldsmænd igen kørte fra stedet, men politiet var forlængst alarmeret. En patrulje fik kort efter standset bilen og anholdt de fire personer på henholdsvis 18, 19, 19 og 22.

De fire anholdte er nu sigtet for både groft hærværk og husfredskrænkelse.