Kvinde truet på livet af ekskæreste

NÆSTVED: Onsdag morgen kl. 07.17 fik politiet et alarmopkald fra en 24-årig kvinde, hvor hendes ekskæreste netop var trængt ind i hendes lejlighed.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Et øjeblik forinden havde den tidligere kæreste knust en rude i hendes lejlighed i Næstved og var derved kommet indenfor hvor han havde truet hende.

Den 24-årige kvinde havde haft held til at flygte fra sin lejlighed, og politiet ankom til stedet få minutter senere.

Her fandt betjentene en 26-årig mand, som blev anholdt klokken 07.35 og sigtet for husfredskrænkelse og for trusler på livet.

Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 12.33.