Eftersøgt 7-årig pige fundet druknet

VIBORG: En 7-årig handicappet pige uden sprog forlod midt på eftermiddagen den institution, som hun boede på, i Viborg, og dagen igennem er pigen efterlyst overalt – ulykkeligvis er sagen endt tragisk.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Straks efter anmeldelsen til politiet, indledtes en eftersøgning med flere patruljer, medarbejdere fra institutionen og bekymrede borgere, som frem til nu har finkæmmet området.

Kort efter kl. 21 fandt en af politiets patruljer pigen druknet i en lille sø i nærheden. Der er intet, der tyder på en forbrydelse. Pigens nærmeste pårørende og institutionens personale er underrettet.

Politiet har p.t. ikke flere oplysninger om sagen, men takker alle de medier og borgere, der har deltaget i eftersøgningen.