Tatoveret voldsmand efterlyses efter nytårsvold

KØBENHAVN: 01. januar 2017 omkring kl. 05.00 blev en ung mand slået i ansigtet med knytnæveslag på diskoteket Panama Club på Axeltorv i det indre København- nu er voldsmanden efterlyst med foto.

Denne mand gav sit offer et alvorligt brud på kæben med blot eet slag – men hvem er han? Kontakt politiet på 1-1-4. (Politifoto)

Voldsmanden diskuterede med voldsofret nytårsnat og knaldede pludselig et knytnæveslag lige i ansigtet på ofret – det har ikke været muligt for Københavns Politi at identificere voldsmanden som derfor nu er eftersøgt med foto.

Genkender du den eftersøgte? Så kontakt Københavns Politi på telefon 114.

Slaget gav voldsofret et alvorligt kæbebrud, og slaget var så præcist at politiet mistænker gerningsmanden for at have en eller anden form for kampsportstræning.

Den efterlyste mand har en markant tatovering på brystet, den kan delvist ses på stillbilledet fra overvågningen som politiet har valgt at frigive.

Voldsmanden beskrives således:
A; mand, ca. 25 år, ca 185 centimeter høj, almindelig til lettere muskuløst bygget, lyst, tilbagestrøget hår og en markant tatovering på brystet