39-årig dræbt i færdselsuheld

KALVEHAVE: En 39-årig mand fra Frederikshavn mistede tirsdag eftermiddag livet i et færdselsuheld, der skete på Ny Vordingborgvej ved Gl. Kalvehave.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Vidner har forklaret, at de blev overhalet af en mindre bil, som nåede at afslutte overhalingen, men føreren mistede herredømmet over bilen, som kørte ud på marken, hvor den rullede rundt for at lande på siden.

Føreren af bilen var en 49-årig kvinde fra Vordingborg, og med i bilen var en 29-årig mand fra Vordingborg og den 39-årige mand.

Den 39-årige mand blev med lægehelikopteren fløjet til rigshospitalet, men blev senere på eftermiddagen erklæret død. De to andre i bilen blev kørt til sygehuset til behandling, men de er begge efterfølgende udskrevet.