52-årig hidsigprop ville bare ikke høre efter

KORSØR: Efter noget tumult tirsdag aften i en lejlighed i Korsør blev en 57-årig mand anholdt og taget med til politistationen i Næstved for at få ro på stedet.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Den 57-årige blev løsladt igen onsdag morgen klokken 6.30. Den 57-årige tog dog direkte fra Næstved retur til adressen, hvor han fortsatte skærmydslerne og truede en 21-årige kvinde med, at han ville nakke hende.

Naturligt nok blev politiet tilkaldt, og den 57-årige blev så anholdt igen klokken 12.03 og sigtet for trusler på livet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.15.

Men ak – onsdag aften var der igen husspektakler på samme adresse, og politiet måtte for tredje gang skride til anholdelse af den 57-årige for at få ro på stedet.

Denne gang fik han en overnatning på politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 5.15 – om freden så varer ved, det må tiden vise.