Efterlyst: Var du vidne til færdselsuheld med patruljevogn?

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld, torsdag den 27. april 2017 i Skærbæk, hvor en patruljevogn var impliceret.

Billedet er ikke fra den aktuelle hændelse, men blot til illustration. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Ud for Aabenraavej 50 var en af politiets patruljevogne impliceret i et færdselsuheld med en anden bil klokken cirka 19.27.

– Vi vil gerne tale med føreren af en personbil, som stoppede efter uheldet og aktiverede sit katastrofeblink. Føreren kan have set uheldet eller kan have oplysninger af betydning for sagen. Føreren var en cirka 30-40 årig mand, almindelig af bygning. Vi har ikke yderligere oplysninger om føreren eller køretøjet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Er du føreren, eller ved du, hvem det kan være, så kontakt politiet på telefon 114