Firhjulstrækker stjålet fra indkørsel i nat

ÅLSGÅRDE: En vred bilejer efterlyser sin bil, en Suzuki Vitara, som er forduftet fra bopælen natten til onsdag.

Bilen blev parkeret tirsdag aften, men da ejeren skulle bruge bilen onsdag morgen var den sporløst forsvundet.

– Vores højtelskede Suzuki Vitara er blevet stjålet ud af indkørslen i nat i Ålsgårde. Hvis der er nogen der har set den køre rundt eller parkeret et eller andet sted vil vi sætte pris på at høre fra dig, skriver ejeren bla. i sin efterlysning på Facebook.

Udover taknemmelighed, udlover ejeren også en klækkelig dusør til den som hjælper med at få bilen retur, har du set bilen eller ved hvor den holder?

Så kontakt enten Nordsjællands Politi på 1-1-4 eller kontakt ejeren direkte på 
tlf. 31 69 77 06