Fyns Politi efterlyser spansk/tysk kvinde

Fyns Politi beder om hjælp til at finde 45-årige spanskfødte Maria Pilar Solsana Mas, der har været savnet siden den 16. juni i år. Hun er tysk gift og bosiddende i Hamborg.

(Privatfoto)

Hun er i perioden fra den 9. juni til den 12. juni flere gange truffet på Fyn. Den 12. juni blev hun indlagt på Odense Universitets Hospital. Hun forlod OUH den 16. juni, og siden er hun ikke set.

Politiet frygter, at Maria Solsana Pilar Mas flakker om på Fyn.

Maria Pilar Solsana Mas var kørende til Danmark i en mørkeblå, tysk indregistreret Mercedes, HHGW549. Hun efterlod bilen på OUHs parkeringsareal. Bilen er i politiets varetægt.

Oplysninger om den efterlyste til politiet på telefon 114.

(Privatfoto)