45-årig butikstyv snuppet med vodka i lommen

SORØ: 45-årig udenlandsk kvinde taget på fersk gerning i butikstyveri.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Mandag eftermiddag kl. 14.15 blev en 45-årig kvindelig EU-borger tilbageholdt af personalet i et supermarked på Norgesvej i Sorø.

Kvinden havde forsøgt at stjæle en flaske vodka.

Kort efter kom politiet, og kvinden blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Hendes sag skal nu behandles i politiets udlændingekontrolafdeling.