Bil knust i voldsomt solouheld: To personer slap ud af brændende bil

BILLUND: En særdeles voldsom soloulykke kunne nemt have kostet livet for to personer, da de forulykkede med høj hastighed på Grindstedvej ved Billund, fredag aften.

(Foto: Local Eyes)

Ifølge flere lokale havde de to personer kørt særdeles vildt gennem flere mindre byer inden ulykken skete, skaderne på bilen tyder på at vidnerne ikke har overdrevet.

Bilen var formentlig en BMW, ved ulykken er bilen rullet og væltet rundt henover mindst 100 meter. Vragdelene fra køretøjet lå spredt ud over en strækning på ca. 200 meter, og efter rulleturen var bilen brudt i brand idet tanken var revet fra hinanden ved ulykken.

De to personer i bilen slap mirakuløst selv ud af bilen, inden den udbrændte totalt oplyser Sydøstjyllands Politi.

De to personer er begge kommet særdeles galt afsted, men den ene er svært tilskadekommen mens der ikke er nogen oplysninger om den andens tilstand, ligesom det ikke er oplyst noget vedr. de tilskadekomnes køn.

Uheldsstedet var ryddet og vejen igen farbar ved 22-tiden.

(Foto: Local Eyes)