Efterlysning: Farlige medikamenter stjålet i Aarhus

Privathospital i Aarhus fik søndag aften eller natten til mandag stjålet flere bedøvelsesmidler, der kan være potentielt livsfarlige i uprofessionelle hænder.

Det var privathospitalet AROS i Skejbyparken i Aarhus, der havde ubudne gæster mellem kl. 16.00 i går og kl. 7.00 her til morgen.  Ukendte gerningsmænd brød ind og stjal muskelafslappende midler og bedøvelsesmidler fra hospitalets medicinlager.

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til at henvende sig, hvis de har set lægemidlerne, eller ved hvor de er.

Det drejer sig om følgende midler:
Suxamethon
Nimbex
Ultiva
Propofol
Remifentanil

Østjyllands Politi er nu i gang med efterforskningen i sagen. Hvis du har hørt eller set noget til de stjålne lægemidler, bedes du kontakte politiet på tlf. 114.

(Foto: Østjyllands Politi)