Fodgænger dræbt i uheld med cyklist

HESSELAGER: En fodgænger blev lørdag aften dræbt ved en ulykke, hvor en af ialt to cyklister ramte fodgængeren med tragiske følger.

(Foto: Local Eyes)

Fyns Politi modtog lørdag aften kl. 21.05 en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld mellem en fodgænger og en cyklist på Skolevej i Hesselager.

Fodgængeren afgik kort tid efter uheldet ved døden.

Fodgængeren gik angiveligt på kørebanen mellem 2 lygtepæle, da denne blev ramt af en af to bagfrakommende cyklister. Fodgængeren mistede balancen, så denne faldt omkuld og her slog hovedet i asfalten – kort efter blev fodgængeren erklæret død.

Politiet arbejdede på stedet, og de tekniske undersøgelser skal nu sammen med undersøgelserne foretaget af en bilinspektør klarlægge årsagen til uheldet.

Afdødes pårørende var lørdag aften endnu ikke underrettet.