Snydt: Boks sprængning gav intet udbytte

ÅLSGÅRDE: Mandag aften kl. 21.05 blev Nordsjællands Politi alarmeret om en sprængning af en hæveautomat i Ålsgårdecentret.

Billedet her er fra et tidligere forsøg på sprængning af en hæveautomat. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Røgen var dog forlængst lettet, og gerningsmanden langt væk da politiet blev alarmeret om sprængningen der havde fundet sted kl.ca. 20.40.

Der blev sendt patruljer til stedet, hvor sprængningen hurtigt blev bekræftet og gerningsstedet afspærret så der uforstyrret kunne foretages tekniske undersøgelser på stedet.

Der er umiddelbart ikke noget som tyder på at sprængningen hargivet gerningsmanden/gerningsmændene noget udbytte.

Nordsjællands Politi oplyser at der er set en sølvgrå Volvo køre fra stedet, umiddelbart efter sprængningen. Volvoen var udstyret med et sæt stjålne nummerplader, AE 66 028.

Bilen blev ført af en gerningsmand der beskrives som:
A: mand, 30-35 år, 175-180 cm, kraftig af bygning, brunt kort hår, iført lyseblå/grå dunjakke, rød kasket.

Oplysninger kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.