Stedfar fra Helvede idømt 10 måneders fængsel

Retten i Sønderborg har den 29. september 2017 idømt en 50-årig mand fra den vestlige del af Sønderjylland 10 måneders ubetinget fængsel for mishandling af sine 4 stedbørn i perioden 2008-2016 samt flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse overfor sin steddatter.

(Modelfoto)

Volden blev udøvet primært i form af slag, herunder håndrodsslag. Isoleret set var der tale om vold omfattet af den ”almindelige” voldsbestemmelse, straffelovens § 244, men samlet set kunne volden karakteriseres som mishandling efter straffelovens § 245.

Mandens ægtefælle – og mor til børnene – blev frifundet for medvirken til mishandling og blufærdighedskrænkelse. Hun havde i 1 tilfælde forud for 2007 udøvet vold mod et af børnene, men da vold, jf. straffelovens § 244, er undergivet 5 års forældelse var forholdet for længst forældet, og derfor blev hun frifundet også i dette forhold.

Bevisførelsen i sagen har primært bestået af forklaringer fra de tiltalte og de 4 børn.

Af dommen fremgår det i uddrag af domsmandsrettens begrundelse blandt andet:

Generelt.
Indledningsvis bemærkes det, at F1, F2 og F3 (børnene) alle 3 på rolig og fattet vis har forklaret om de forskellige episoder, der har fundet sted løbende over en længere årrække. Lejlighedsvis er F1, F2 og F3 tydeligvis blevet følelsesmæssigt påvirket under deres vidneforklaringer om de konkrete episoder.

Deres vidneforklaringer fremstår efter rettens vurdering troværdige og uden overdrivelser, idet de forurettede, herunder særligt F1, der har været mest udsat, har taget helt relevante forbehold mht. antallet af slag, han er blevet tildelt over en årrække.

F1, F2 og F3 ´s forklaringer fremstår ikke indstuderede, konstruerede eller afstemte. Deres forklaringer fremstår tværtimod med den naturlige variation, der er en følge af deres forskellige alder, deres subjektive oplevelser af episoderne og – til tider helt bogstaveligt – deres individuelle synsvinkel på gerningstidspunkterne.

Deres vidneforklaringer er naturligvis præget af det forhold, at det kan være svært at huske enkeltheder, præcise tidspunkter og præcise antal gange, hvor de blev udsat for vold, eftersom volden er udøvet over en lang årrække, hvor de forurettede altovervejende har været mindreårige.

Det forhold, at de 3 søskende forudgående har drøftet politianmeldelsen, finder retten ikke afsvækker bevisværdien af deres forklaringer. Det faktum, at politianmeldelsen først er sket i sommeren 2016 – for flere af forholdene mange år efter episoderne fandt sted – finder retten heller ikke at kunne tillægge nogen betydning.

De forurettedes mulige både sammenfaldende og forskellige bevæggrunde for politianmeldelsen – herunder de forurettedes tanker om, at Jonas fortsat var i hjemmet i X (by) eller det forhold, at F1, F2 og F3 ´s biologiske far har opfordret F1 til at foretage politianmeldelsen – finder retten heller ikke kan tillægges betydning for sagen.

Spørgsmålet om mishandling:
Vedrørende A (stedfaren)

For så vidt angår A er han fundet skyldig i en række voldshandlinger, der hver for sig er omfattet af straffelovens § 244.

Handlingerne er begået overfor de enkelte børn i varierende tidsrum afhængig af deres alder, men efter bevisførelsen i en periode, der samlet set strækker sig over et tidsrum på ca. 8 år. Voldsudøvelsen fremtræder som et udslag af tiltaltes overlegne stilling i forhold til børnene, der har befundet sig i et afhængighedsforhold til ham. Volden er endvidere til dels begået under omstændigheder, hvor børnene i flere tilfælde har hørt eller endda overværet voldsudøvelsen mod deres søskende. Endelig har der i en meget betydelig del af forholdene været tale om velovervejede, egentlige afstraffelser.

På denne baggrund finder retten, at A´s voldshandlinger har haft en sådan systematisk karakter og et sådant omfang, at volden samlet set udgør mishandling og dermed en overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Vedrørende B (moren):
Retten har i de ovennævnte forhold frifundet B for medvirken til den vold, som A er fundet skyldig i, og som retten anser for mishandling, jf. straffelovens § 245.

I sagens forhold 1 b har retten derimod fundet det bevist, at B har udøvet vold mod F1 i form af “hestebid”, jf. straffelovens § 244.

Da dette forhold er begået forud for 2008, og da B først er blevet sigtet for forholdet den 13. januar 2017, er forholdet forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

B frifindes under disse omstændigheder i forhold 1 b.

Straffens fastsættelse:
Straffen fastsættes for tiltalte A til fængsel i 10 måneder jf. straffelovens § 245, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen bl.a. lagt vægt på, at A´s voldsudøvelse overfor sine stedbørn har haft karakter af systematisk og oftest velovervejet afstraffelse af stedbørnene, og at voldsudøvelsen er foregået i en længere årrække, der har omfattet en stor del af børnenes opvækst. A´s har som børnenes stedfar været i en overlegen position, og voldsudøvelsen er sket overfor mindreårige børn, der har befundet sig i et afhængighedsforhold til ham.

Som følge heraf – og uanset A´s gode personlige forhold i øvrigt – er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget –  heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.