17-årig overfaldet med strømpistol

ALBERTSLUND: En 18-årig mand er blevet sigtet for grov vold efter et overfald på en 17-årig i Albertslund, tirsdag aften.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Tirsdag aften kl. 20.49 modtog en patrulje en meddelelse fra vagtcentralen om, at de skulle køre til Fosgården i Albertslund, da en 17-årig dreng netop var blevet overfaldet.

Politiet ankom til stedet, hvor drengen fortalte, at han var på vej hjem, da tre gerningsmænd råbte ham an. Gerningsmændene, som drengen kender, slog ham flere gange i ansigtet og angreb ham med en strømpistol, inden de alle tre løb fra stedet.

Senere samme aften blev en af gerningsmændene, en 18-årig mand fra Albertslund, anholdt og sigtet for grov vold, men nægtede sig skyldig.

Sagen efterforskes fortsat.