33-årig skyldig i sexmisbrug af ni-årig steddatter

HERNING: 33-årig mand fra Herning straffet med fængsel i 4 år og 6 måneder for seksuelle overgreb imod sin 9-årige steddatter.

(Modelfoto)

En 33-årig mand fra Herning blev ved dom afsagt af Retten i Herning onsdag straffet for en række seksuelle overgreb imod sin 9-årig steddatter.

Manden blev dømt for i tre tilfælde at have haft analt samleje med steddatteren og for i flere tilfælde at have slikket hende på kønsdelen, berørt hende på kønsdelen og for at have formået hende til at berøre sig flere gange på sin penis med den følge, at han fik udløsning en gang. Herudover blev han dømt for i et tilfælde at have ført en vibrerende penisring ned til hendes kønsdel.

Retten lagde ved vurderingen af sagens beviser vægt på, at den 9-årig pige havde afgivet en detaljeret og troværdig forklaring til en video, som blev afspillet under hovedforhandlingen. Pigens forklaring blev i væsentlig grad støttet af, at hun havde fortalt fem af sine veninder om forløbet, og at venindernes forklaringer om forløbet, i væsentlig omfang svarede til pigens forklaring.

Herudover blev forklaringerne støttet af, at der i pigens hjem blev fundet en penisring med en vibrator, hvorpå der fandtes DNA fra pigen, samt at der ved en retsmedicinsk undersøgelse af pigens endetarmsåbning blev fundet friske bristninger, som kunne stamme fra en finger eller en penis.

Retten lagde ved udmålingen af straffens længde særlig vægt på karakteren af de seksuelle overgreb, pigens alder, og at tiltalte som hendes stedfar var betroet at passe hende.

Tiltalte blev endvidere dømt til at betale pigen 75.000 kr. i tort erstatning.

Den 33-årig mand udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af dommen.