Brøndby IF kommer på besøg hos FC Helsingør på søndag.

Da FC Helsingør er kommet i ALKA Superligaen, betyder dette, at Helsingør atter får besøg af et stort hold på stadion på Nordre Strandvej. Dette sker på søndag, hvor BIF kommer på besøg til kampen kl. 16.00, hvor det forventes, at der vil komme en del af Brøndbys fans til kampen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

 

Der forventes udsolgt med ca. 6000 tilskuere, hvoraf der nok vil komme op til 1500 tilskuere fra Brøndby, der kommer til stadion på forskellig vis.

En stor del af disse forventes at tage særtog til og fra Helsingør Station, hvor de vil ankomme ca. kl. 1357.

De vil blive fulgt til og fra Stadion på Nordre Strandvej ad en planlagt rute: Jernbanegade – Havnegade – Allegade – Sct. Annagade – Lappen – Nordre Strandvej.

De vil blive fulgt i højre side af kørebanen.

Politiet vil være til stedet før, under og efter kampen og vil ved ankomst til Helsingør Station, følge fansene til og fra stadion.

Beboerne på ruten kan derfor forvente, at de før og efter kampen skal lægge ører til sang og lignende fra en gruppe personer, de normalt ikke ser i nabolaget.

– Endnu engang har vi i Nordsjællands Politi lejlighed til tage imod et at de store hold i Superligaen, når Brøndby IF kommer til Helsingør for at spille mod FC Helsingør.

– Vi vil derfor bruge vores store erfaring med håndtering af fodboldkampe i Superligaen, da vi jo i flere år har håndteret kampe, hvor kredsens andre superligahold – Lyngby BK og FC Nordsjælland har haft hjemmekampe.

– Vi ønsker hermed at forberede byens borgere på dette festlige indslag og ønsker god kamp til både spillere og tilskuere”, siger politiinspektør Jesper Kracht, Nordsjællands Politi.