Formodet serie-blotter på spil i Aarhus

AARHUS: En 30-årig kvinde var søndag morgen ved 8.20-tiden ud at løbe en tur ved Kongevejen i Aarhus, da en mand passerede hende på cykel og stoppede op længere nede ad vejen, hvor han ventede på hende.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Da den 30-årige kvinde kom tættere på ham, kunne hun se, at han havde taget sine bukser ned og blottede sine kønsdele for hende, mens han lavede stønnelyde.

Kvinden beskriver manden som:
Østeuropæisk af udseende
40-45 år
170 cm høj og spinkel af kropsbygning
Kronraget
Cyklede på en sort herre city bike af ældre årgang

Kl. 08.50 – ligeledes søndag morgen – var den samme blotter formentlig på spil igen ved Marselis Boulevard, hvor en 32-årig kvinde så en mand kom kørende forbi på cykel med sin penis ude af bukserne. Han beskrives også som ca. 40 år og spinkel.

Igen Kl. 09.40 fik politiet en anmeldelse om en mand, der sad på en bænk på Vester Ringgade med åbne bukser og blottede sit lem for en 26-årig kvinde. Også her lød beskrivelsen på en mand på 40-50 år, der var spinkel af bygning og som kørte fra stedet på en mørk herrecykel.

Mandens signalement blev sendt rundt til patruljer, der kørte i området, men det lykkedes ikke for politiet at finde manden.

Har du oplysninger til sagen – eller genkender du manden? Så ring på 1-1-4.