14-årig på flere køreture i bil

BOESLUNDE: Søndag eftermiddag blev en 14-årig dreng fra Slagelse standset, da han i bil var i Dagli’Brugsen i Kr. Stillinge, og politiet afleverede ham til hans forældre. Det blev dog ikke sidste gang at den 14-årige var på gale veje.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Mandag klokken 16.50 fik politiet endnu en anmeldelse om, at en bil uden nummerplader ræsede omkring i Skælskør.

Det var den samme 14-årige, som nu sammen med en kammerat var ude at køre.

Bilen blev standset af politiet lidt uden for Boeslunde, og politibetjentene tog nøglerne fra bilen, hvorefter de to drenge blev kørt hjem til forældrene.

De sociale myndigheder er underrettet om sagen.