Bandekrig: Skud affyret fra bil i Nakskov

NAKSKOV: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er massivt til stede ved Byskolen efter der er blevet affyret en række skud først på aftenen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Der har tirsdag aften klokken 18.20 været en skudepisode i den centrale del af Nakskov.

Der er formentlig afgivet 3-4 skud, og ifølge vidner er en mand set humpe derfra, men politiet har pt. ikke fundet manden. Det forlyder at der skal være blevet skudt fra en bil, men hvem der har skudt og hvem eller hvad der er skudt efter, det er noget af det som fortsat skal undersøges.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser derfor vidner, der kan have oplysninger til skyderiet.
Politiet har for kort tid siden anholdt en yngre mand med relationer til bandemiljøet. Hans rolle i forbindelse med skudepisoden skal nu undersøges nærmere.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, og de kommende timer vil gå med efterforskning og sikring af spor på stedet.