Danny Abdalla idømt tidsubestemt forvaring

HOLSTEBRO: Den 51-årige bandeleder Danny Abdalla er torsdag ved en domsmandsret i Holstebro blevet idømt straffelovens absolut hårdeste straf – forvaring på ubestemt tid.

Danny Abdalla er flyttet fra Sandholm Lejren, og nægtede at rette sig efter myndighedernes meldepligt, mens han fortsatte sin kriminalitet – nu er han røget bag tremmer på ubestemt tid. (Privat foto fra Danny Abdalla’s åbne Facebook profil.)

Derudover er Danny Abdalla blevet udvist for bestandigt, dette vil automatisk ske såfremt han på et tidspunkt skulle blive sat på fri fod i fremtiden.

Han har også fået konfiskeret en bil, to mobiltelefoner samt ladere og 200 gram kokain

Den dybt kriminelle bandeleder lyttede ifølge Ekstra Bladet til dommerens oplæsning uden nogen synlig reaktion. Han råbte først op efter dommeren havde afsluttet oplæsningen af dommen mod ham og hans medtiltalte.

– Jeg anker. Du har dømt mig som uskyldig, råbte Danny Abdalla ifølge Ekstra Bladet efter dommer Torben Riise, Holstebro Ret.