En dræbt i frontalt sammenstød

MUNKEBO: Fredag eftermiddag kl. 16.38 blev der via 112 anmeldt et alvorligt færdselsuheld på Hans Schacksvej – rute 165 – øst for Munkebo. To personbiler var kørt frontalt sammen på stedet, og der blev ydet førstehjælp til de kvæstede.

(Foto: Local Eyes)

I den ene bil befandt sig en mand på 70 år, som trods hurtig førstehjælp blev erklæret død på stedet kl. 17.13.

I den anden bil sad en kvinde på 39 år og et barn på 4 år. Kvinden var tilskadekommen, og måtte klippes ud af sin bil hvorefter hun blev kørt til behandling på Odense Universitets Hospital.

Barnet på 4 år er umiddelbart sluppet uden skader fra ulykken, oplyser Fyns Politi.

– Vidner har fortalt, at den ældre mand, som kørte mod Kerteminde, af ukendte årsager pludselig kørte over i den modsatte vejbane og ind den anden bil, som kørte mod Odense. Ulykken undersøges nu med bla. bilinspektør og alle pårørende er underettet, oplyser Vagtchef for Fyns Politi, Kenneth Taanquist, i en pressemeddelelse.

(Foto: Local Eyes)