En mand er i kritisk tilstand efter soloulykke

TAASTRUP: En mandlig bilist er i kritisk tilstand med alvorlige hovedskader, efter han under mystiske omstændigheder forulykkede ved en afkørsel på Holbækmotorvejen.

(Foto: Local Eyes)

Den hårdt kvæstede bilist kom kørende på motorvejen, da han pludselig ryger henover græsrabatten mellem tilkørselsrampe og motorveje. Bilen fortsætter over tilkørselsrampen, og ender med at kile sig fast under autoværnet.

Manden var ved bevidsthed da redningsmandskab nåede frem, men han er i kritisk tilstand bla. på grund af et alvorligt hovedtraume. Efter frigørelse af bilvraget, blev den hårdt kvæstede mand kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Politiet var sent tirsdag aften fortsat i gang med at finde frem til de pårørende og derfor er der først på natten endnu ikke nogen oplysninger om den forulykkede bilist.