38-årig mand hårdt kvæstet efter bevidst påkørsel

AARHUS: En mand blev i dag kl. 11.41 påkørt af en bil på Hasle Centervej i Bispehaven. Den påkørte mand er onsdag aften meldt udenfor livsfare.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Den mand, der i dag kl. 11.41 blev påkørt af en bil på Hasle Centervej i Bispehaven i Aarhus, er uden for livfare. Han har pådraget sig nogle hovedskader, men hans tilstand er stabil.

Den påkørte er er en 38-årig mand.

Ud fra efterforskningen og vidneudsagn tyder alt på, at den 38-årige bevidst blev påkørt.

Det er Østjyllands Politis umiddelbare vurdering, at der sandsynligvis tale om interne stridigheder, der ikke har relation til bandekonflikten.

Der er endnu ingen sigtede i sagen, og politiet er fortsat i gang med efterforskningen. På grund af efterforskningen kan politiet ikke oplyse yderligere om sagen.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har set påkørslen eller har oplysninger i sagen. Vidner kan ringe på tlf. 114.