Fire anholdt: Luskede rundt og tiggede penge

HOBRO: Nordjyllands Politi har torsdag eftermiddag modtaget flere anmeldelser på et mistænkeligt køretøj i Hobro-området. Fire personer er nu blevet anholdt.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Ved middagstid er bilen, en sølvgrå BMW med registreringsnummeret RO56VFA ( engelsk indregistreret) set i Aaparken i Rørbæk . To mænd og to kvinder luskede rundt mellem boligerne, hvor der bor mange ældre mennesker. I mindst et tilfælde har man rettet henvendelse til en ældre borger, hvor man tiggede penge.

Kl. ca. 15.30 blev bilen atter set i Aagade i Hobro ved ældreboligerne. Også denne gang luskede fire personer rundt. I mindst to tilfælde tiggede kvinderne penge, mens mændene luskede rundt på bagsiden af husene.

– Nordjyllands Politi har torsdag eftermiddag omkring kl. 16 foretaget anholdelse af de fire personer, ligesom den nævnte bil er indbragt til nærmere undersøgelse, oplyser Politikommisær Henrik Beck, Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi er interesseret i henvendelser, hvis andre borgere har været udsat for lignende forhold i dag

Henvendelse kan ske til Nordjyllands Politi på telefon 114.