Købmand fra Suldrup afgået ved døden

SULDRUP: Fredag formiddag Kl. 11.02 afgik en 55-årig mand ved døden på Aalborg Universitetshospital som følge af det knivangreb, han var udsat for den 21. oktober i sin købmandsforretning.

(Modelfoto: Rigspolitiet)

Her blev han stukket flere gange med kniv af en 20-årig mand, der kom ind i forretningen og tilsyneladende umotiveret gik til angreb på købmanden.

Den 20-årige mand er p.t. varetægtsfængslet i surrogat på et psykiatrisk sygehus til 17. november.

Nordjyllands Politi fortsætter efterforskningen i sagen. Den 20-årige mand sigtes nu for drab i stedet for drabsforsøg.

Nordjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger i sagen.