Mand amok i bil på Vestmotorvejen

KØGE: Natten til fredag kl. 01.12 fik politiet en henvendelse fra en bilist om, at en passager i bilen var gået amok og nu havde forladt bilen, således at han som fodgænger gik på motorvejen.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Politiet kørte til området ved Bjæverskov og fik kontakt med en 30-årig mand fra Kolding, som blev frihedsberøvet, så han ikke risikerede sit liv, da han var lettere påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Han fik muligheden for afrusning i politiets detention i Roskilde og blev løsladt her til morgen.

Han blev ikke sigtet for noget i anledning af sin adfærd før frihedsberøvelsen.