Mand efterlyst: Mistænk for involvering i ulovlig hampmark

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en mand, som kan være interessant for efterforskningen af en sag om ulovlig produktion af hamp-planter i Thy. Borgere, der genkender manden, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Midt- og Vestjyllands Politi konfiskerede i september en større mængde hampplanter fra en mark i Thy. En mand blev dengang anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven. Midt- og Vestjyllands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, der kan have oplysninger i sagen.

Den efterlyste mand blev den 11. september optaget af videokameraer i Dagli’Brugsen, Frøstrup, samtidig med, at den anholdte var i butikken, hvor han købte redskaber, som ifølge politiets oplysninger skulle bruges til forarbejdning af planterne. Politiet er derfor interesseret i at komme i kontakt med manden.

Manden beskrives som A; mand, 18-28 år, ca. 180 cm høj, spinkel af bygning og med lyst kort hår. På videooptagelserne ses han iført en sort jakke med hvidt skrift på venstre bryst. Under jakken bar han en grå hættetrøje, og han var iført blå bukser og sorte sko. 

Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der genkender manden. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på tlf. 114.