Politiet efterlyser formodet voldtægtsforbryder

GLAMSBJERG: Fyns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde den formodede gerningsmand til en voldtægt begået mod en 33-årig kvinde d. 7. oktober.

Voldtægten fandt sted mellem klokken 23:00 og 23:50 på en bænk bag restaurant ’Hjørnet’ på Teglværksvej 15 i Glamsbjerg.

Kvinden havde forinden mødt manden på restaurant ’Hjørnet’. Her henvendte han sig til hende og spurgte, om hun ville med udenfor og ryge en cigaret og drikke en øl. Da de kom udenfor forøvede manden fuldbyrdet voldtægt mod kvinden. Bagefter gik kvinden til sit hjem og ringede til politiet.

Manden beskrives som 25-40 år , slank med kort lyst hår. Han talte engelsk med hende, men er muligvis fra Østeuropa. Han er ryger.

Han var iklædt sort/blå dunjakke med hvid lynlås og hætte, blå cowboybukser og kondisko – det samme tøj, som fremgår af billedet.

Fyns Politi vil gerne i forbindelse med personer, som har kendskab til manden.

Henvendelser i sagen kan ske til Fyns Politi på telefon 114.