Tilbød børn en Ipad: Mulig børnelokker på spil

ST. KARLEBY:  Søndag eftermiddag kl. 15.34 fik politiet en anmeldelse om, at tre piger på 11 og 14 år fra Kirke-Hyllinge kl. ca. 15.00 var blevet opsøgt af en ældre mand i en sølvgrå personbil på Karlebyvej.

(Modelfoto: Rigspolitiet)

Bilisten var standset og havde henvendt sig til pigerne med et tilbud om, at de måtte få en medbragt Ipad, hvis de satte sig ind i bilen. Pigerne var løbet fra stedet, men bilisten var fulgt efter dem til omkring kirken, hvor bilen forsvandt i ukendt retning.

Føreren havde beskrives som A; dansk udseende mand i alderen 65-70 år, dansktalende, kraftig af bygning.

Pigerne skal mandag afhøres yderligere om hændelsen, således at politiet kan få et mere detaljeret overblik over, hvad mandens hensigt med henvendelsen til pigerne har været.