Ung mand stukket ned til fest

HELLERUP: Natten til lørdag, kl. 01.21, blev en 22-årig mand stukket i brystet med en kniv. Knivstikkeriet skete ved en privat fest.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Tidligt lørdag er det endnu sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge Nordsjællands Politi kan der have været flere gerningsmænd i angrebet på den 22-årige mand.

Knivstikkeriet skete ved en fest med deltagere i alderen 15 – 20 år, og politiet har en god idé om hvem gerningsmanden er, men lørdag morgen var der endnu ikke nogen anholdte i sagen.

– Vi har allerede talt med en del personer på stedet, og leder nu efter nogle bestemte personer, som vi gerne vil tale med, siger Brian Grayston, der leder efterforskningen hos Nordsjællands Politi.

Trods det alvorlige knivstik, er den 22-årige mands tilstand stabil.

– Han bliver stukket en gang i brystet. Lungen klapper efterfølgende sammen, og han bliver kørt på Rigshospitalet til behandling, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, David Borchersen, til Ekstra Bladet.