26-årig kvinde snittede ekskæreste i halsen med en kniv

HØJBJERG: En 26-årig kvinde fra Aarhus er blevet fremstillet tirsdag kl. 13.00 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus for drabsforsøg på sin ekskæreste.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Kvinden opsøgte mandag aften kl. 23.37 sin ekskæreste på dennes bopæl i Højbjerg. Det resulterede i tumult, og den 49-årige mandlige ekskæreste blev i den forbindelse snittet overfladisk i halsen med en kniv.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses mere i sagen.

Resultatet af grundlovsforhøret er kl 16.50 endnu ikke oplyst af Østjyllands Politi.