27-årig røg bag tremmer: Nægtede at oplyse sin identitet

ROSKILDE: Mandag kl. 17.19 anmeldte DSB, at en togfører havde problemer med en mandlig rejsende, som hverken ville oplyse sin identitet eller forlade toget, der ville ankomme til Roskilde kort efter.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Politiet fik udpeget den pågældende mand, som heller ikke over for politiet ønskede at fortælle noget om sin identitet eller fremvise identitetspapirer. Manden blev derfor frihedsberøvet med henblik på konstatering af hans identitet.

Arbejdet med identificering af manden varede frem til 2. juledag, hvor han blev identificeret som en 27-årig mand fra Belgien, men med etniske rødder i Afrika.

Da han var EU-borger, opholdt han sig lovligt i Danmark og blev derfor løsladt, men sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, fordi han nægtede at oplyse sin identitet over for politiet.