Ansatte truet: Knivrøveri mod Dagli’Brugsen

ROSKILDE: Tirsdag aften kl. 21.38 blev anmeldt om et røveri i Dagli’Brugsen på Klosterengen, røverne truede personalet med knive.

(Modelfoto: Allan Andersen)

Røveriet skete mellem kl. 21.13 og 21.23, de to gerningsmænd beordrede en kvindelig og en mandlig ansat ind i butikken under trusler med knive. I forretningen røvede de to skrabelodder, hvorefter de forsvandt fra stedet.

Gerningsmændene beskrives som:
A, mand, mellemøstlig af udseende, 25-29 år, 170-175 cm høj, muskuløs, stor næse, skægstubbe, talte arabisk med medgerningsmanden, og talte dansk med accent, iført grå hættetrøje, halsedisse for underansigt, handsker og sorte bukser og sko. Truede med stor brødkniv.

B, mand, mellemøstlig af udseende, 22-27 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, talte arabisk, iført sort hættetrøje med lys skrift eller logo på brystet, sorte bukser og grå sko.

Flere politipatruljer undersøgte stedet og omgivelserne uden at finde frem til gerningsmændene, politiet vil derfor meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til røveriet, eller som på anden vis har kendskab til gerningsmændene. Ring på 114.