Er Nordsjællands Politi på sporet eller afsporet?

DEBAT: Lukning af udkørsel steder for beredskabet i Nordsjælland.

(Modelfoto: Nordsjællands Politi)

Når man i ledelsen i Nordsjællands politi, har overvejet at samle beredskabet på færre stationer, så er det en naturlig udvikling, som allerede startede i forbindelse med politireformen i 2007.

Dengang var det ud fra et økonomisk incitament, bl.a. om at politikredsene skulle være
selvbærende og selv prioritere ressourcerne inde for eget geografiske område, samt et ønske om at få 800 politifolk mere på gaden.

Det var alt i alt, en god og fornuftig tanke, som bl.a. også betød, at politimesteren, som tidligere var jurist, blev udnævnt til politidirektør og ikke nødvendigvis behøvede at være jurist, men ligeså godt kunne være en økonom. Og for at motivere disse politidirektører, så lavede man bonus løn ud for nogle måltal, for nu ville man drive myndigheden, som om, at der var tale om en koncern, en virksomhed som er i konkurrence.

Man skulle kunne måle politiets arbejde. Man kan som bekendt ikke måle det arbejde, som ikke bliver anmeldt. Man kan jo ikke registrere et indbrud, tyveri eller voldssag, som man har
forhindret ved sin blotte tilstedeværelse. Man kan til gengæld skrive en del hastighedsager,
mobiltelefon, cykler uden lys, manglende sele osv. Det skal ikke opfattes, som om at det ikke er vigtigt, for det er det.

Det er bare et spørgsmål om prioriteter.

En anden måde, at måle politiets arbejde på, er responstid, altså den tid, der går fra at man
anmelder hændelsen, til at politiet er fremme. Her er det svært, at lave forbedringer, især når man skal dække, et så fysisk stort område, som Nordsjælland.

En tredje ting, man kan måle politiarbejdet på, er sagsbehandlingstiden. Hvor lang tid tager det, at udfærdige en sag. Der er flere parameter som spille ind, og for at nævne et par stykker, så er det et spørgsmål om efterforskning, lokalkendskab, dokumentation og selve det værktøj man bruger til at skrive på/i.

I den ene ende, så er et foto med hastigheds måling nok, til at få dømt en ejer af en bil for at køre for stærkt og i den anden ende, så tegner man stadig rids til færdselsuheld med blyant og papir.

Når man i Nordsjællands politi har fået tildelt et område, så var det oprindeligt ud fra antal af
beboere i området i forhold til antal af ansatte. Det var i starten ca. 750 ansatte og ca. 650.000 beboere i de 13 kommuner i Nordsjælland. Dette var gældende for hele landet med undtagelse af Bornholm, som på grund af geografi, ikke kunne være anderledes.

Og så lige København, som af en eller anden grund, skal have 4-5 gange så mange ansatte selv om, at der ikke bor mere end 600.000 mennesker i kredsen. Nogen mener, at de er fordi at der samles mange mennesker i København, som ikke bor der, et argument, som ikke holder, når Københavnerne tager ud i sommerlandet. Det er jo ikke ensbetydende med, at det ikke er berettiget, at der er behov for så mange betjente i København, men måske et udtryk for, at der er for få i resten af landet.

Dengang man bestemte antallet af betjente i hele Danmark, så var det ud fra en politisk beslutning som passede til den virkelighed, man havde på det tidspunkt. Det var på et tidspunkt, før man havde 37 timers arbejdsuge og den sjette ferieuge. Det var også før, at man havde It kriminalitet, bandekonflikt, store flygtningestrømme, terror opgaver, bevogtning, tilsyn, hooligans og alt andet kriminalitet, som er en konsekvens af tidens udvikling.

Alligevel, har man besluttet, ikke at ansætte flere betjente. Man har i stedet valgt at effektivisere ved hjælp af fx It løsninger. Her skal man ikke glemme, at politiet har brugt en halv milliard på et uanvendeligt it system ved navn POLSAG. Et system, som skulle kunne håndtere smarte måder at inkludere bilag, som fx billeder, eksterne erklæringer, konklusioner fra undersøgelser osv. Alt sammen for at få en mere ensartet og kvalitetsmæssig bedre sag, til gavn for det retssamfund som vi ønsker.

Så kan man stille spørgsmålet om, hvad man gør nu. Det er faktisk forskelligt fra station til station, kreds til kreds. Iso standarden er ikke kommet til politiet endnu.

Vi har i politiet haft en udvikling, som gør, at jeg bliver nød til, at gøre opmærksom på den
negative udvikling. Således, at en beslutning kan træffes på et oplyst grundlag. Hvis en beslutning er dårlig eller uhensigtsmæssig, så er det i folkemunde ”politisk bestemt” og ikke et udtryk for den manglende indsigt eller kompetence.

Jeg er fuldstændig med på, at det er et spørgsmål om prioritet og at ledelsen har retten til at lave om på ting. Men for mig er det også et udtryk for manglende respekt for den tidligere ledelse, som jo dermed bliver bekræftet i, at deres beslutning var forkert, ellers laver man jo ikke om på det, som man gjorde tidligere.

Det startede med politireformen, hvor man ønskede 800 mand mere på gaden. Man ønskede et mere synligt politi. Et borgernært politi, som havde et godt lokalkendskab. Så blev man ramt af virkeligheden og der opstod et behov for styrkelse af PET og mange af deres afdelinger, det samme var gældende for Rigspolitiet i form af Nationale Situations og Operations Center NSIOC, Nationalt Cyber Crime Center NC3 og mange andre afdelinger. Alle disse afdelinger kan jo kun rekruttere deres medarbejder fra politikredsene, når der er tale om politifolk.

Det betyder jo at alle disse politifolk mangler ude i kredsene, når man i alt for mange år, har besluttet at undlade at ansætte folk.

Efter politireformen, så gennemførte man ledelsesreformen, som så skulle udligne
ledelsesstrukturen. Der skulle ikke være så langt til øverste ledelse, så man besluttede at fyre eller ned chargere de mellemledere, som havde en god portion erfaring og operativ indsigt. Det job som de så udførte, blev erstattet af menige erfarne politiassistenter som igen blev taget fra beredskabet. De får så et tillæg og man har ikke sparet noget økonomisk. De erfarne mellemledere fik så løn i 3 år og afskediget.

En lang dyrkøbt erfaring og god arbejdskraft gik til spilde.

Når det så er blevet nødvendigt, at ansætte et stort antal betjente, så kan det ikke undgås, at det går ud over kvaliteten. Dels fordi at antallet er så stort, men også fordi at man har valgt at lave uddannelsen om, til en kortere uddannelse. Når disse betjente så skal i praktik, så tæller de i beredskabet, som om at de faktisk er uddannet og derved kan håndtere alle typer at sager.

Virkeligheden er jo, at man ikke kan forlange at disse kollegaer skal kunne alt fra den dag de
starter i beredskabet. Det er da heldigvis også sådan, at man skal have en vejleder som følger en i en periode. Når den periode så er overstået, så kan man arbejde samme med fastansat eller en kollega som også har gennemgået vejlederperioden. Udfordringen er bare, at den periode som man kan bruge folk, er så kort, at man skal starte forfra med nye folk.

Beredskabet består i øjeblikket af ca. 40 % som er under uddannelse. Så er det spørgsmålet, om hvilken ledelse, som laver en forkert beslutning. Jeg er helt overbevist om, at det er man i gang med nu. Når man vælger at lukke for nærpolitistationer og landbetjente, så er det formentligt for at spare udgifter til bygninger for disse betjente skal jo lave noget andet
eller det samme, bare et andet sted.

I den tid at jeg har været i politiet har man lukket for nærpolitiet i Frederiksværk, Allerød,
Hørsholm, Birkerød, Helsinge, Farum, politivagten i Sandholm. Landbetjente i Græsted og Gilleleje er blevet nedlagt og Lyngby og Gentofte politi er blevet sammenlagt. Rigspolitiets
udlændingeafdeling er også blevet lagt under Nordsjællands politi. Ligesom Rigspolitiets færdsels og hundeafdelingen også er blevet underlagt Nordsjællandspoliti, i øjeblikket i Hillerød.

Når man ser historisk på afdelinger som færdsels- og hundeafdelingen. Så har man flyttet fra
(Nordre Birk) fx Lyngby til Hørsholm og fra Hørsholm til Hillerød og har nu planer om at flytte
afdelingerne til Frederikssund. Det er ikke gratis, at bygge de nødvendige faciliteter, hver gang
nogen vil sætte sit aftryk på en eller anden sammenlægning eller flytning.

I 2015 sparede man i øvrigt 15% af landets politihunde . Det er altså ikke billigere, at eftersøge en bortgået med helikoptere. Men det er selvfølgelig heller ikke politiets helikoptere.
Det betyder selvfølgelig, at man har sparet en masse penge på bygninger, men det betyder også, at man har tabt en del lokalkendskab og responstiden er blevet længere. Det er selvfølgelig en afvejning om, hvor meget man kan effektivisere, men i tiden fra 2011 til 2015 blev der sparet 800 millioner.

Centralisering kan være godt, hvis man ønsker at samle viden og rutine. Derfor kan det være godt at lave Supersygehuse. Man får samlet viden, og erfaringen bliver større hos personalet. Det er til gavn for alle. Men kunne man forestille sig, at samle alle ambulancerne samme sted?

Det samme gør sig gældende, når man tale om brandvæsenet. Forebyggelse af brande er godt, og alle burde have røgalarmer. Det er bare ikke altid nok, at blive opmærksom på, at noget brænder, man bliver også nød til at kunne slukke branden. Alle store brande, starter i det små. Kunne man forestille sig, at samle brandvæsnet et sted i Nordsjælland ?

Når man så taler om det akutte beredskab i politiet, så giver det heller ikke mening, at samle
udkørselsstederne for beredskabet. Det er der flere årsager til.

Responstiden. Det er den tid, som går fra at man kontakter politiet til, at det første
politi er på gerningsstedet.

Sikkerheden. De patruljer som bliver sendt ud i opgaver, skal have mulighed for
opbakning af flere politifolk.

Opgaven. Et færdselsuheld, anholdelse eller indtransport, kan kræve flere end en
patrulje, hvis der fx er flere anholdte eller et færdselsuheld kræver afspærring.

Transporttiden. Den tid som går mellem udkørselsstedet til den zone eller sektor som
patruljen skal opholde sig i, når den ikke køre tilsyn, opgaver, transport eller
sagsbehandler. Hvis der kommer sager eller opgaver under vejs, så går det jo ud over
responstiden for de borgere, som bor langt fra udkørselsstederne. Gælder også
transport af anholdte.

Sagsbehandlingstiden. Den tid som det tager for at sagen kan gives videre til dem
som skal efterforske, fremstille eller færdigøre sagen. Der er simpelthen ikke
personale nok, til at patruljerne kan være i de zoner som det kræves for at nedsætte
responstiden. Samtidigt med at man skal lave akut sagsbehandling. Det samme er gældende for de specialafdelinger, som skal assistere på gerningsstederne. Her bør man se på, hvilken assistance som de yder, ligesom man bør kikke på efterspørgslen i forhold til
placeringen.

Derimod kan man placere afdelinger, som ikke har publikumskontakt eller har en
geografisk påkrævet placering, et hvilket som helst sted, hvor der er attraktiv arbejdskraft.

Nikolaj Frederiksen
Konservativ Lokalpolitiker
Politiassistent, Nordsjællands Politi