Kærestepar døde efter voldsom husbrand

MARIAGER: Et hus på Fuglsang brændte natten til Juleaftensdag, en 69-årig kvinde reddede sig ud af flammerne mens hendes 49-årige søn og hans 29-årige kæreste blev reddet ud af brandvæsnet. De to overlevede ikke deres skader og er nu begge afgået ved døden.

(Foto: Local Eyes)

Ifølge Nordjyllands Politi er ilden opstået i bygningen under omstændigheder, der endnu ikke er klarlagte, men den er ikke påsat og brandstedet skal undersøges af politiets teknikere.

I forbindelse med branden er husets 69-årige kvindelige beboers 49-årige søn og hans 29-årige kæreste omkommet. Kæresteparret var på besøg, da branden natten til Juleaftensdag kostede dem begge livet.

Brandvæsen og politi blev alarmeret kl. 04.32 via alarmopkald til 1-1-2 om brand i en ældre villa på Fuglsang, her havde husets 69-årige kvindelige beboer reddet sig ud mens hendes søn og hans kæreste blev reddet ud af brandvæsnets røgdykkere.

Den 29-årige kvinde og den 49-årige mand blev begge bragt til Ålborg sygehus hvor det ikke var muligt at redde deres liv. Den 49-årige mand blev erklæret død på brandstedet af akutlægen, mens lægerne længe kæmpede hårdt for den 29-årige kvindes liv.

Ålborg sygehus meddelte søndag morgen til Nordjyllands Politi at den 29-årige kvinde var i kritisk tilstand grundet røgskader, mens den 69-årige kvinde og mor til den omkomne mand er indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Ved middagstid kunne Nordjyllands Politi oplyse at også den 29-årige kvinde var afgået ved døden grundet røgskaderne fra branden, og således har den tragiske brand nu kostet to menneskeliv.

Der er sket underretning til pårørende, og der gives pt. ikke yderligere oplysninger i sagen, oplyser Nordjyllands Politi.