Motorvej spærret: Bil fik knust tag efter muligt stenkast

Nordjyllands Politi efterforsker muligt stenkast fra på Frederikshavnmotorvejen ved afkørsel 13, og derfor er motorvejen kortvarigt spærret under den videre efterforskning på stedet.

(Foto: Local Eyes)

Tirsdag formiddag kl. 11.25 modtog Nordjyllands politi anmeldelse om et muligt stenkast fra en motorvejsbro ved Frederikshavnmortorvejens afkørsel 13, hvor en personbil blev ramt af en genstand under passage af broen, hvorved der skete skade på bilens tag.

Føreren af bilen bemærkede ikke, om der var personer på broen i forbindelse med underkørslen af broen.

Vidner der måtte have set personer omkring broen ved afk. 13, i tidsrummet omkring kl. 1120, opfordres hermed til at kontakte nordjyllands Politi på 114.

I forbindelse med efterforskningen på stedet vil trafikken, på såvel broen som motorvejen, være spærret kortvarigt, hvorfor en mindre kø må forventes, oplyser vagtchefen for Nordjyllands Politi.